tirsdag den 14. oktober 2014

De første jordskokker er høstet

jordskokker
De første jordskokker er høstet for i år. Ja det er faktisk de første jordskokker, jeg har plantet, så har været ret spændt på dem.

Jeg købte i foråret en pose jordskokker i supermakedet og satte i enden af køkkenhaven. Hele sommeren har de groet og groet og i sidste uge høstede jeg første portion. Jeg lagde 12 jordskokker i jorden og på billedet ses hvad jeg har gravet op med et spadestik. Tror vi bliver selvforsynende med jordskokker hele vinteren, jamen er det ikke fantastisk?

Super sprøde var de og super nem plante, der bare passer sig selv. Helt klart en succes, som vi gentager til næste år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar